Kager og andre lækkerier

Verdens nemmeste dessert/kage (skal ikke bages)

Denne opskrift er opstået efter jeg første gang smagte Dolce latte cremen, som er en slags karamelcreme på glas.
Jeg elsker næsten alt med karamel, og derfor kom jeg frem til denne simple opskrift, som jeg håber andre også vil kunne få glæde af Opskriften er til ca. 5 person.
P.S. Kagen skal ikke bages!



 

Det skal du bruge:

150 gram Digestive kiks
300 gram Dolce Latte karamelcreme fra Urtekram (svarer til et helt glas)
½ liter piskefløde
28 gram Daim chokolade (en lille pakke Daim)
60 gram hvid eller mørk chokolade
Jordbær/bær, eller kiw
i

Sådan gør du:
Knus Digestive kiksene meget fint. Bland de knuste kiks grundigt sammen med Dolce latte i en skål, så det bliver til en tyk masse. Karamelmassen trykkes nu ned i en springform, (jeg brugte en lille springform, men en på 22 cm er også fin) hvor bunden er forret med bagepapir. Stil karamelmassen i køleskabet i mindst 15 minutter.
I mens du venter på karamelmassen, hakkes Daim og den hvide/mørke chokolade groft, og frugterne skæreres i den form du ønsker.
Herefter piskes fløden til flødeskum, som ligges over hele karamelmassen i springformen. Pynt med den groft revet chokolade og frugten og stil på køl, indtil kagen skal spises.
Desserten har godt af at stå lidt på køl, før den spises, da fløden på den måde når at sætte sig, og bliver pæn, når man løsner siderne fra springformen
Cool
Opskrifter

White Mudcake

Denne kage er super god i sig selv, da den er tung, svampet og smager af rigtig meget.
Dejen kan også sagtens bruges til muffins/cupcakes - her bliver der ca. 20 stks.
Jeg synes at hakkede hasselnødder giver lidt ekstra lækkert til kagen, hvilket jeg varmt kan anbefale, hvis du er til det. Hvis du synes at kagen smager for meget af hvid chokolade, kan der tilføjes revet citronskal i dejen. Ønsker du frosting til, vil jeg anbefale noget syrligt. Helt alm. citronglasur kan også sagtens bruges. Kagen er fryseegnet.
God fornøjelse
Vinker



Opskrift til 6
personer
Det skal du bruge:
2 pk. hvid Rittersport chokolade med hasselnødder. Alm. hvid chokolade kan også sagtens bruges - her skal der bruges 150 gram.
440 g. sukker
250 g. smør
1 tsk vaniliesukker
225 g. alm. mel
75 g. selvhævende mel (215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt)
250 ml. mælk
2 store æg

 

Sådan gør du:
Hak chokoladen groft.
Smelt smør, sukker og chokolade med mælken.
Køl blandingen ned i 15 minutter.
Pisk æggene i og dernæst den siede mel.
Bag i 1½-2 timer ved 160 grader.
Husk at se til kagen, da ovne variere, mht. bagetid. Når kagen er færdigbagt, har den et let gyldent skær på overfladen.



Snickers-kage

Denne kage er ganske enkelt vidunderlig hvis man elsker peanuts, og kan lide Snickers.
Den er tung, svampet, og man kan næppe spise ret mange stykker, da den nærmest er konfekt agtig, og har rigtig meget smag.
Jeg har fundet denne skønne opskrift hos
Signes Mad , men jeg har rettet lidt i opskriften, og skrevet hvordan jeg gjorde 

Det skal du bruge:

 

Bund:
200 g blødt smør
4 dl sukker
3 æg
4 dl mel
1½ tsk bagepulver
250 g saltede peanuts(jeg anbefaler Kim's saltede peanuts)

Karamel:
1½ dl fløde
1½ dl sirup
1½ spsk. kakao
3 dl sukker
Marven af 1 stang vanilje
75 g smør

Chokoladeganache:
200 g mørk chokolade
½ dl piskefløde
25 g smør

 

Sådan gør du:

Pisk det bløde smør med sukkeret til det er luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt imellem hver. 
Bland mel og bagepulver og kom det i smørblandingen. Fordel dejen i en mellemstor bradepande (25×35 cm) beklædt med bagepapir og hæld peanuts over. Tryk peanutsne  lidt ned i dejen.
Bag kagen ved 200 grader i 18-20 minutter (Jeg brugte varmluft!). Efter min mening må kagen godt være svampet, dvs. dejen stadig er blød, efter endt bagetid. Dette bliver bedre, når den har stået på køl, så fortvivl ikke.

Mens kagen bager, laves karamellen:
Bland ingredienserne sammen i en gryde og lad det småkoge i 8-10 minutter. Prik huller i den færdigbagte kagebund med en stegegaffel, så karamellen kan løbe ned og sætte sig. Hæld karamellen over den varme bund, og lad kagen køle helt af inden chokoladen hældes over.

Til ganachen kommes smør, fløde og hakket chokolade i en skål, der sættes i microovnen i 1 minut. Derefter røres grundigt til al chokoladen er smeltet. Hæld ganachen over den kolde kage, og lad den stivne, før den serveres. 

 

Stines baileyskugler med knas (glutenfri)

Opskriften er min helt egen og personlige, og er samtidig en af de opskrifter, som har vundet Odenses marcipanfan konkurrence 2013 Jeg elsker Daim chokolade, og bruger ofte Daim både i kager og desserter. Hvert år står jeg for at lave julekonfekten til familien, og det var i den forbindelse, at jeg endte med at komme frem til mine baileyskugler med knas. En opskrift, som jeg er meget stolt af, og som jeg håber at I derude vil prøve, da den er let at gå til og smager skønt. Ønsker man at lave opskriften mere børnevenlig, kan man sagtens undlade baileys. Opskriften findes også på Odense Marcipans egen hjemmeside
 
 
Opskrift til 5 personer
Det skal du bruge:
 
Sådan gør du:
  1. Start med at hakke Daimchokoladen groft

  2. Ælt Baileysen ind i marcipanen lidt ad gangen. Smag evt. til med mere Baileys. Hæld halvdelen af Daimen ned i marcipanmassen, og ælt det sammen. Tril marcipanmassen til små kugler og stil dem i køleskabet i 15 min

  3. Temperér den lyse chokolade over vandbad og dyp kuglerne heri. Læg kuglerne på et stykke bagepapir og drys resten af Daimen ud over kuglerne. Kuglerne stilles herefter på køl. Når chokoladen er stivnet, er de klar til at blive spist - rigtig god fornøjelse!

Kanelsneglekage

Er du doven ligesom mig, når det kommer til at bage kanelsnegle, så er her et super alternativ, nemlig kanelsneglekage! Opskriften har jeg lånt fra Newyorkerbyheart's fantastiske hjemmeside, som indeholder alt fra lækre madretter til søde sager.
Kanelsneglekagen er super svampet, og har samtidig den gode smag af kanel-remonce, og behøver desuden ikke nogle former for creme/frosting til, og er derfor nem at transportere
Da jeg er kæmpe fan af kanelguffet i kagen, har jeg ændret lidt på mængderne i min opskrift, og undladt marcipanen. God fornøjelse!


Opskrift til 4 personer
Det skal du bruge:

Kagedej:
200 g mel
60 g lyst rørsukker
2 tsk. bagepulver
et nip salt
1 æg
1 3/4 dl sødmælk
2 tsk. vaniljeekstrakt
50 g smeltet smør

Fyld:
160 g  blødt smør
120 g brun farin
2½ spsk. mel
3 tsk. kanel
30 gram hakket hvid chokolade (kan undlades)
 
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 200 grader - brug ikke varmluft. 
Mel, sukker, bagepulver og salt sigtes sammen i en skål.
I en anden skål piskes æg, mælk og vanilje sammen med et piskeris.
Hæld de våde ingredienser i de tørre og pisk det sammen, ind til der ingen klumper er mere.
Tilsæt det smeltede smør og rør det kun ganske let ind i dejen. Kom bagepapir i en bageform, gerne en mindre en af slagsen, 22 x 22 f.eks. Fordel kagedejen i formen. 
Ingredienserne til fyldet røres sammen i skål. Med en ske, fordeles fyldet oven på kagedejen, i store klatter. Med et træspyd/strikkepind skal fyldet nu trækkes ud i dejen, så kagen bliver marmoreret. Sæt kagen i ovnen og bag i ca. 20-30 minutter.
Ønsker du lidt ekstra guf på kagen, kan du lave hvid glasur, som fordeles ud over den varme kage, når den er bagt. Jeg synes desuden den smager skønt med hakkede mandler oven på, men det er jo en smagssag, og ikke et must Efter min mening er kagen bedst på dagen den er bagt, men jeg kunne forestille mig at den sagtens kan fryses, dog uden glasur på.

Svampet drømmekage

Denne dejlige opskrift er Claus Meyers opskrift (som jeg er stor fan af). Jeg har fundet opskriften her - en dejlig hjemmeside, som bestemt er besøget værd
I denne opskrift er der rigeligt med topping, og bunden er dejlig svampet, og holder sig frisk i flere dage.

Opskriften er til ca. 10 personer
Det skal du bruge:

Dej:
450 Rørsukker (alm. sukker kan også bruges)

6 mellem store æg
Korn af 1 vaniljestang
375 g hvedemel
4 1/2  tsk bagepulver
125 g smør
3 dl. sødmælk

Topping:
200 g smør
300 g kokosmel
300 g brun farin
125 g muscovadosukker (Brun farin kan også bruges, dog giver mucovadosukkeret en mere krydret smag)
1 dl sødmælk

Sådan gør du:
Dej:

Pisk sukker og æg til en luftig masse. Tilsæt derefter kornene fra vaniljestangen.  Sigt herefter mel og bagepulver ned i de piskede æg, sukker og vaniljekorn.
Smelt smørret i en gryde. Efter at smørret er smeltet tager du gryden af varmen og hælder mælken i. Bland dette med resten af dejen. Dejen skal nu fordels i en bradepande med bagepapir.
Dejen skal bages midt i en forvarmet ovn ved 190 grader (varmluftsovn) i cirka 20 minutter.

Top:
I mellemtiden kan du forberede den topping, der skal oven på bunden efter at den har bagt i 20 min. Toppingen laves ved at smør, kokosmel, brun farin, muscovadosukker (eller farin) og mælk i en gryde kommes i en gryde.

Lad toppingen koge lidt op, men under konstant omrøring, da det let brænder på! Tag det derefter af varmen.
Tag kagen ud efter de 20 min i ovnen og skru derefter ovnen op til 220 grader (varmluft). Fordel toppingen jævnt over kagen, og lad kagen bage færdig i ca. fem minutter. Hold øje med kagen, toppingen må ikke brænde på.

Marcipanbunde

Jeg har fået inspiration til denne kage via Odense Marcipan, og ændret lidt på den originale opskrift, og fået et resultat frem, som jeg er rigtig godt tilfreds med. Bundene bliver ikke tørre, har en mild smag af marcipan, og bliver ekstra gode af de sprøde mandelflager på toppen. I opskriften er der nok til to bunde. Du kan enten bage bundene ved at dele portionen op i to, og bage en bund af gangen, eller bage én stor kage, og flække den over i to. Jeg foretrækker selv at bage bundene af flere omgange. Bundene er lækre i selskab med flødeskum og jordbær, eller hindbærskum/mousse. Jeg har her brugt hindbærskum, som det ses på billederne. Rigtig godt fornøjelse

Opskrift til 6 personer. Kagen er fryseegnet.
 
Det skal du bruge:
2 store æg eller 3 mellemstore æg 
190 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
200 g marcipan 
2 tsk vanillesukker 
Mandelflager

Sådan gør du:
Smør en springform med løs bund (24 cm).
Pisk æg og sukker til en tyk creme og vend forsigtigt mel blandet med bagepulver og vanillesukker heri. Riv marcipanen groft og vend den i dejen. Hæld dejen i formen. Drys mandelflagerne hen over dejen, og bag kagen i ca. 30 min. i en 175º varm ovn. Bundene må ikke blive overbagte, så hold godt øje med tiden.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.04 | 21:36

Citronkage opskriften er lige at gå til og kan klart anbefales, hvis man kan lide en super lækker hjemmebagt citronmåne

...
21.08 | 22:43

Hej Stine
Jeg sidder her og kigger mig helt varm på din OMG-kage... men hvor stor skal formen være og hvor mange mennesker rækker kagen til?

Monica

...
18.01 | 19:56

Tak for en skøn hjemmeside med god inspiration. Hilsen Signe fra http://signesbagedyst.wordpress.com/

...
28.05 | 21:32

Hej Stine
Du lovede at lægge opskrift op på den kage med hvid chokolade og (tror det var) rabarber ☺ Det var en af dem du havde med efter housewarming. Lenette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE